Track’n’trace-projektet tager udgangspunkt i konkrete behov og udfordringer hos en særlig gruppe borgere, nemlig forældre til handicappede børn. Denne gruppe har behov for regelmæssig kontakt med sagsbehandlere i opfølgningen af refundering for tabt arbejdsfortjeneste efter §42. Derfor efterspørger man et overblik over sagers proces/status, der er tilgængeligt hele tiden og uafhængigt af direkte kontakt til kommunen.

I forsøget på at efterkomme denne efterspørgsel, har man udviklet et webbaseret koncept, der lader sig inspirere af track’n’trace-løsninger: Nemlig et sagsoverblik, der viser, hvor i systemet sagen ligger på det pågældende tidspunkt, og hvorfor den gør det. Formålet med løsningen er således at gøre det mere overskueligt og transparant for borgeren at følge sin sag, ligesom den skal mindske antallet af henvendelser til sagsbehandlerne. Løsningen skal ligge på aarhus.dk bag NemID.

Projektets designløsning har stort skaleringspotentiale ift. andre områder med en tæt og løbende borgerkontakt.

Smart Aarhus’ rolle:

Smart Aarhus vil fokusere på at samle op på og udbrede erfaringerne og borgernes reaktion på løsningen, idet løsningen har store skaleringspotentialer.​

Smart Aarhus vil ligeledes videreformidle udviklingen af konceptet i samarbejde med brugerne, samt om selve konceptet som en ny måde at bedrive transparent sagsbehandling på, såvel internt som eksternt.