SCORE-møde i Aarhus
Den 10. til d. 11. april var Aarhus vært for et af SCOREs to årlige møder. Udgangspunktet var, at deltagerne mødtes i workshops, hvor blandede grupper kunne skabe det bedste rum for videndeling. Nøgleordene for de konstruktive diskussioner var interesser, løsninger, muligheder, problemer, fællestræk og særheder. Alle med henblik på byernes brug af data til byudvikling. Grupperne var også afgørende for at planlægge nye initiativer for de næste seks måneder, indtil netværket igen er samlet.
Vigtigst af alt er SCOREs årlige møder en unik mulighed for at etablere kontakter og dyrke relationer på tværs af by- og landegrænser. ”Personligt synes jeg, det er uvurderligt for et projekt af denne type at kunne mødes regelmæssigt. Projektets rammer er så løse, og kompleksiteten så høj, at det er nødvendigt engang imellem at mødes fysisk og tale tingene igennem,” siger Mikkel Folke Olsen, der er digitaliseringskonsulent ved Aarhus Kommune.
På dette stadie har SCORE været i en indkøringsfase, hvor der har været fokus på at etablere relationer mellem de samarbejdende byer og universiteter. Dette har været med henblik på at skabe de nødvendige forudsætninger for samarbejdet, så partnerne har de bedste rammer for at kunne præsentere individuelle idéer og ønsker. Overordnet har det dog været afgørende at få defineret projekter, hvor to eller flere byer har kunnet samarbejde mod en fælles løsning. I øjeblikket kører flere projekter på tværs af samarbejdsbyerne. For eksempel arbejder Aarhus på at tilpasse og indføre et register over IoT-enheder (Internet of Things). Et register, som Amsterdam har lavet som open source og bragt ind i SCORE-kredsen. Derfor var mødet i april en god mulighed for Aarhus for at gå i detaljer med Amsterdam omkring projektet, hvor blandt andre softwareudviklere kunne mødes for at skubbe projektet i gang.
Derudover er Aarhus Kommune i dialog med blandt andre Gent, Amsterdam og Hamborg omkring samarbejdsprojekter vedrørende måling af trængsel og registrering af vejarbejde som realtidsdata. Men SCORE handler ikke kun om at adaptere andre byers projekter: SCORE er også en mulighed for at definere egne projekter, som man siden hen kan aktivere på netværksmøderne og gå i samarbejde med andre byer omkring.
Internationalt perspektiv
Aarhus Universitet (AU) leder SCOREs kommunikation, og de arbejder også med bæredygtigheden af projektet ved at skalere det op. Det betyder, at de hjælper projektet med at komme på omgangshøjde med andre økosystemer og initiativer. Denne rolle er ikke fremmed for universitetet. AU koordinerer også European IoT Large Scale Pilot on Smart Cities “Synchronicity”. På same tid har AU også styrepinden på Coordination and Support Action, Next Generation Internet of Things (NGIoT), hvor de udformer køreplanen for IoT-forskning og -innovation, men også anvendelsen i perioden 2020-2027. Janne Rasmussen, kommunikationschef for Centre for Digital Transformation of Cities and Communities ved Aarhus Universitet, siger: ”Selvom et universitet kan være en usædvanlig operatør for opgaver og ansvar vedrørende kommunikation, så vil det normalvis underbygge forskningsaktiviteterne i et sådant projekt. Derfor er dette set up en unik mulighed for at engagere en bred vifte af interessenter, sammenflette forskellige projekter og teste udfordringerne ved universitets sædvanligvis tunge murer.”
Ved at samarbejde på et internationalt niveau har byerne kombinerede ressourcer, IT-kompetencer og ekspertise til at opnå løsninger for fælles udfordringer, som de ikke kan løse på nationalt niveau. Dette internationale perspektiv på SCORE er i tråd med, hvad Aarhus Universitet allerede gør. Et eksempel er Martin Brynskov, der leder Open and Agile Smart Cities, et netværk, der har et mål om at skabe og forme det begyndende globale smart city data- og servicemarked. Ved Aarhus Kommune er SCORE med til at øge bevidstheden og viden om, hvordan europæiske byer arbejder digitalt. Aarhus kan lære af, hvordan de er organiseret, hvad de har af fokuspunkter, hvem deres samarbejdspartnere er, hvad de er underlagt af lovgivning og meget mere. ”Der er stor forskellighed byerne imellem, men også muligheder for samarbejde. Kombinationen af ’udsyn’ og rammer for samarbejde giver os mulighed for at skabe nye fælles løsninger, at overtage og indføre løsninger, som vi måske ikke selv ville have lavet, og at forme egne løsninger, så de kan bruges i en meget bredere kreds end Aarhus Kommune selv,” forklarer Mikkel Folke Olsen.