Bygningsdata hjælper den grønne omstilling

Tekst af Rasmus Eiby Andersen

Der kan hentes store besparelser i driften af bygninger, hvis man arbejder systematisk og målrettet med at indhente og skabe et overblik over forskellige forbrugsdata. Besparelser af både økonomisk og bæredygtig karakter, da en fornuftig omgang med ressourcer som vand og fjernvarme gavner begge perspektiver.

Derfor satte man sig også for at gøre netop dette i Aarhus Kommune, da projektet Intelligent Databaseret Energiledelse så dagens lys i 2018.

”Ud fra erfaringstal blev det vurderet, at man kunne hente cirka 5 procent yderligere i energibesparelser ved at arbejde systematisk med de her forbrugsdata. Vi blev altså født med en business case, der sagde, at der ville være omkostninger for cirka 4 millioner, mens der kunne hentes besparelser for 7,3 millioner,” fortæller ingeniør og projektleder i Aarhus Kommune, Jakob Hovgaard Kaiser.

”Det mål nåede vi på bare to år,” tilføjer han.

Ved systematisk brug af organiseret data er besparelserne hovedsagelig opnået på tre områder: gennem benchmarking af bygningernes performance, nedbringelse af vandforbruget og forbedring af afkølingen af fjernvarmen.

Arbejdet er dog langt fra færdigt, da der stadig er flere bygninger, der kan optimeres, og områder der kan sættes ind på. Men en ting er slået fast: arbejdet med data virker – og det betaler sig.

Overblik giver besparelser

Aarhus Kommune har indsamlet forbrugsdata for de kommunale bygninger siden 2013, men det blev dengang ikke rigtigt sat i system, hvordan man skulle bruge dataene. Ifølge Jakob Hovgaard Kaiser er der også over 20.000 datapunkter, der sender data en gang i timen, så det hober sig hurtigt op. Derfor var det heller ikke nogen nem opgave, da Intelligent Databaseret Energiledelse startede op.

”Vi havde jo allerede en stor del af datagrundlaget, så vi begyndte at rydde op i dataene og sætte det i system, så vi kunne skabe et overblik og få indsigt i, hvor besparelserne reelt kunne indhentes,” forklarer Jakob Hovgaard Kaiser.

Det er nemlig overblikket, der er helt essentielt, hvis man vil finde den bygning og det område, der kan give den bedste besparelse. Dertil har godt samarbejde også været et vigtigt element.

”Det er i høj grad en teamindsats at finde besparelserne, og uden godt samarbejde med de forskellige aktører, var det ikke muligt,” fortæller Jakob Hovgaard Kaiser.

Robotter som databehandler

I dag er dataene blevet sat så systematisk op, at det er robotter, der indhenter og behandler dataene, der dernæst serveres i nemme, overskuelige analyser, der i princippet kan læses af alle med en smule forståelse for tal. Samtidig opdateres tallene på et interaktivt kort, der giver en visuelt overblik. På den måde er det nemt for Jakob Hovgaard Kaiser og hans kolleger at blive kloge på hvilke bygninger, der har et stort forbrug.

Det giver både cases i forhold til energioptimering, men også den unikke mulighed for at overvåge forbruget i hverdagen og dermed hurtigt finde fejl og mangler.

”Vi kan for eksempel holde øje med, om der måtte være et uforholdsmæssigt stort forbrug af vand i en bygning. Dermed kan vi ringe til nogen i bygningen og høre, om der er en naturlig forklaring på det, eller om der måske er gået et vandrør. Og på den måde kan vi hurtigt få løst problemet, da vi får opdateringer en gang i timen,” fortæller Jakob Hovgaard Kaiser.

Billedet her viser et af de visuelle kort, hvor man kan følge med i afregningstaksten for forskellige kommunale bygninger. Cirklernes størrelse ændres alt efter afregningstakstens størrelse.

Redskab til kulturændring

Som en del af projektet, blev der også arbejdet med at skabe en kulturændring i Aarhus Kommune.

”I de første to år ringede vi rundt til dem, der havde et for højt vandforbrug og satte dem ind i det. Her begyndte vi så småt at ændre deres adfærd omkring data, og hvordan man tænker over sit forbrug,” fortæller Jakob Hovgaard Kaiser og tilføjer:

”Vi fik på den her måde, og ved hjælp af de simple, overskuelige analyser, folk til selv at interessere sig for og engagere sig i overvågningen af deres vandforbrug. I sidste ende resulterede det i en besparelse på 12 procent af vandforbruget i Aarhus Kommune.”

Projektets fremtidsudsigter

Selvom det oprindelige mål med projektet – en samlet energibesparelse på 5 procent – allerede er nået, lyder det nærmest som om, det kun lige er begyndt, når Jakob Hovgaard Kaiser fortæller om fremtidsudsigterne. Han ser gerne, at hele arbejdsgangen med data bliver en endnu mere implementeret del af hverdagen – ligesom det forsøges med kulturændringen.

”I dag kan vi servere en analyse af data, der er så overskuelig, at man skulle tro, det er løgn. Vi kan koge de her 20.000 datapunkter ind til for eksempel otte konkrete steder, hvor vi kan sætte ind. Men der ligger stadig et arbejde i at få det ind i folks arbejdsgang. Det skal prioriteres,” siger han og tilføjer:

”Dertil skal vores behandling af dataene gøres mere fleksibel, så den kan bruges på kryds og tværs og dermed give endnu flere indblik. Vi kan så småt begynde at kode data fra andre IoT-sensorer sammen med vores energidata, og det kan have uanede muligheder.”