Kan Virtual Reality hjælpe unge med social angst?

Billede af de unges avatarer i VR-verdenen

Det kan være svært for unge med social angst at danne nye relationer, men noget kunne tyde på, at det er lidt nemmere, hvis det foregår i den virtuelle verden. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt udført af Ungecentret Skanderborgvej i samarbejde med Aarhus Kommunes XR Lab.

I pilotprojektet blev tre unge med social angst, der ikke kendte hinanden på forhånd, sat i hvert deres rum. Her blev de udstyret med et sæt VR-briller, der sendte dem ind i en virtuel verden, hvor de skulle oprette en såkaldt avatar, altså en virtuel figur. Dernæst kunne de møde hinandens avatarer i den virtuelle verden.

Projektet forløb over tre dage, hvor de unge lavede forskellige aktiviteter i den virtuelle verden. Efter det virtuelle møde den tredje dag, blev de unge introduceret for hinanden i virkeligheden.

”Efter forsøget fik vi en god feedback fra de tre unge, og det endte endda med, at to af dem udvekslede telefonnumre,” fortæller Thoke Thomsen, der er pædagog ved Ungecentret Skanderborgvej, og som selv var med virtuelt for at observere de unge under projektet.

De tre unge var mellem 15 og 17 år gamle, da de deltog i projektet, og de har i forsøgets afslutning bekræftet, at de virtuelle møder gjorde det nemmere, at skulle mødes uden VR-brillerne den sidste dag.

”Det var også bare tydeligt at se, at de var mere trygge inde i den virtuelle verden. Her virkede det slet ikke som om, de syntes, det var akavet, og de var nysgerrige på hinanden med det samme. Og så indgik de i leg fra første dag. For eksempel legede de gemmeleg, hvilket vi aldrig havde fået en flok teenagere til at gøre ved første møde i virkeligheden, men teknologien gjorde, at det var sjovt at undersøge, hvad man kunne,” fortæller Thoke Thomsen.

Klar til næste fase

Pilotprojektet var blot fase et af i alt tre faser, og der arbejdes nu på at teste teknologien i en større skala i fase to. Faseinddelingen er en del af Aarhus Kommunes Innovationsmotor, der har støttet projektet økonomisk. Innovationsmotoren fungerer på en sådan måde, at der først afgives penge til næste fase, når fasen forinden har været en succes, og her er SocialVR-projektet nu gået videre til fase to, der åbner op for yderligere 125.000 kroner til projektet.

Pengene skal bruges til mere udstyr, og her er der tale om både hardware (flere VR-briller), men også software, så de virtuelle rammer for de unge kan følge med udviklingen. Konkret sigtes der efter at teste et lignende scenarie som det, der udgjorde fase et, hvor de unge først mødes virtuelt og senere ude i den virkelige verden. Denne gang er målet at have fem til otte unge med i projektet – måske med nogle, der deltager hjemmefra.

”Tanken er, at vi også gerne vil have dem, der har større vanskeligheder, med. For nogen kan det at komme herind være meget grænseoverskridende, og der vil vi gerne kunne tilbyde, at de i stedet låner et par briller derhjemme, så de kan være med derfra,” fortæller Sinne Dalsgaard Barter, der er projektleder på SocialVR-projektet.

Sinne Dalsgaard Barter håber selvfølgelig, at de unge til sidst har mod på at komme ind på ungecentret, så de kan nyde godt af nogle af de andre tilbud, centret har, men det vigtigste er dog, at de får øvet sig med at socialisere.

Drømmer om et VR-rum

Skulle anden fase af projektet vise sig at være en lige så stor succes som den første, vil det formentlig udløse fase tre i Innovationsmotoren og dermed 250.000 kroner i støtte. Nogle af de penge kunne Sinne Dalsgaard Barter godt tænke sig at bruge på et decideret VR-rum, hvis det da kan realiseres. Både så de i ungecentret fremover kan hjælpe unge med social angst, men også så der er grobund for at arbejde videre med virtual reality.

”Der er ingen tvivl om, at rent velfærdsteknologisk er virtual reality virkelig et område, vi skal være med på. Som ungecenter skal du også bare være med på de nye teknologier, for der er ingen tvivl om, at de unge er sultne på dem og gerne vil prøve kræfter med det. Så det er også vigtigt, vi følger med tiden,” fortæller Sinne Dalsgaard Barter.

På ungecentret har de også et fuldt udstyret gamerrum, som Thoke Thomsen har været primus motor for at få skabt. Her har han også haft gode erfaringer med at bygge bro mellem de unge, for det er noget, de går op i og synes er spændende, og så er det pludselig noget nemmere at skabe relationer.

XR i fremtiden

På Dokk1 i Aarhus er kommunens XR Lab placeret, og her er man enige i, at de forskellige XR-teknologier (herunder især virtual reality) har store potentialer for at løfte de kommunale opgaver. Men da teknologierne udvikler sig hurtigt, er det ifølge projektleder for XR Lab, Niels Schmidt Petersen, vigtigt, at en kommune som Aarhus hele tiden er opmærksomme på de muligheder, der måtte opstå på området.

”Siden de første forsøg, jeg var med til at lave her i kommunen for et par år siden, har teknologien allerede udviklet sig helt vildt. VR-brillerne har både fået en bedre kvalitet rent grafisk, men de er også blevet mindre og nemmere at tage med. Og så er de blevet billigere. Alt sammen er det med til at gøre teknologien mere tilgængelige, og derfor stiger antallet af muligheder med den selvfølgelig også,” fortæller Niels Schmidt Petersen.

”Dertil er det blevet nemmere og mere brugervenligt at benytte et par VR-briller. Det er vigtigt, hvis folk rent faktisk skal bruge teknologien,” tilføjer han.

Niels Schmidt Petersen har altså store forhåbninger for teknologien i fremtiden, og derfor er hans hverdag også fuld af gode idéer til fremtidige projekter. Blandt andet kunne han godt tænke sig at undersøge potentialet i virtuelle kulturarrangementer.

”Det kunne for eksempel være fedt at understøtte nogle af de større kulturarrangementer som fx Aarhus Festuge virtuelt. Måske på en måde, hvor folk med VR-brillen kunne gå rundt og opleve arrangementet, men altså hjemme fra stuen. På den måde kan man også få nogle af de udsatte, der måske ikke har mod på at deltage i sådanne arrangementer i dag, inkluderet,” forklarer Niels Schmidt Petersen.

Det er dog kun en af de mange idéer, der hver dag florerer i XR Lab.

”Vores generelle tilgang til arbejdet er meget agil, hvor det hele tiden handler om at prøve ting af og se muligheder. Det er en ret typisk måde at arbejde på med de her nye teknologier,” fortæller Niels Schmidt Petersen.

Hvad er Aarhus' XR Lab?

XR Lab blev etableret i begyndelsen af 2020 og er fysisk placeret på Dokk1 på Aarhus havn.

Formålet med XR Lab er at øge kendskabet til eksisterende XR-løsninger målrettet det offentlige samt at bidrage til en teknologiforståelse i Aarhus Kommune, der går på tværs af kommunens afdelinger og berøringsflader.

Derudover skal XR Lab også medvirke til at opbygge samarbejder mellem kommunen og eksterne aktører og interessenter for dernæst at bruge disse samarbejder til vidensdeling og udvikling af konkrete XR-projekter.