Ordforklaring: Forstå vigtige cyberbegreber

Det er ikke nemt at holde styr på de mange begreber, der efterhånden favner cybersikkerhedsområdet.
Her præsenterer Smart Aarhus dig for en række cyberbegreber, der ofte forekommer i forbindelse med cyberangreb.
Læs med her eller se videoen for at blive klogere på begreberne.

Se video over vigtige cyberbegreber af Smart Aarhus her

Cyberkriminalitet

Cyberkriminelle angriber organisationer, virksomheder eller enkeltpersoner typisk med et økonomisk motiv. Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderer trusselsniveauet for cyberkriminalitet som meget høj.

Cyberaktivisme

Cyberaktivister er drevet af politiske eller ideologiske motiver, og de angriber enheder eller enkeltpersoner, som er modstandere af deres sag. På baggrund af krigen i Ukraine ændrede CFCS trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra lav til middel. Det skete, fordi der opstod en øget trussel fra cyberangreb af pro-russiske aktivistgrupper.

Cyberspionage

Hensigten med cyberspionage er at få adgang til hemmelige data og fortrolige oplysninger i en organisation, virksomhed eller hos en privatperson. CFCS vurderer truslen fra cyberspionage som meget høj.

Cyberterror

Angriberne udøvere terrorangreb over nettet med henblik på at forårsage død eller ødelæggelse. CFCS vurderer trusselsniveauet til fortsat at være ingen.

DDoS-angreb

Distributed Denial of Service (DDoS) er et overbelastningsangreb, hvor hackere oversvømmer en hjemmeside eller et netværk med trafik, så det bliver utilgængeligt for legitim trafik. Du husker måske, da et hackerangreb i januar 2023 førte til et nedbrud af danske netbanker? Det skyldtes et DDoS-angreb, hvor angriberne på rekordtid sendte tusindvis af forespørgsler mod bankernes hjemmeside.

Phising, smishing og vishing

Bedrageri over e-mail kaldes phising, mens det gennem sms kaldes smishing og over telefon betegnes vishing.

Phising er en af de mest udbredte hacker-angreb. Du har måske oplevet, at der tikker en mail eller sms ind fra en umiddelbart troværdig afsender, som lokker dig til at åbne et infiltreret link eller fil. Det kan også være at vedkommende lokker fortrolige oplysninger ud af dig.

Myndigheder forsøger ofte at advare borgere om fup-sms’er eller mails i omløb.

Ransomware-angreb

Ved et ransomware-angreb bliver data og systemer ufremkommelige for offeret, som kan være alt fra enkeltpersoner til virksomheder. For at undgå at blive blokeret fra- eller få ødelagt den tilbageholdte data, kræver cyberkriminelle en løsesum ofte i form at kryptovaluta.

Et kendt eksempel er giganten Mærsk som i 2017 blev offer for et ransomwareangreb i ni lange dage. Omkostningerne efter angrebet endte på mellem en og to milliarder kroner.