Gå til hovedindhold

Intelligent Flådestyring

Aarhus Kommune reducerer antallet af biler i hjemmeplejen med 30% via intelligent flådestyring

  • Læs op

Indhold

    Aarhus Kommune har vedtaget et mål om, at deres bilpark skal være fossilfri i 2025. Den nuværende bilpark skal derfor udskiftes, og der skal løbende indgås nye leasingaftaler med leverandører. I foråret 2022 stod hjemmeplejen i Aarhus Kommune overfor at skulle indgå nye leasingaftaler for en del af den samlede bilflåde på i alt 200 biler. Egne beregninger viste et behov for at indgå ny aftale om at lease i alt 43 biler

    Nyt værktøj; FleetOptimiser

    Aarhus Kommune deltager i et større udviklingsarbejde sammen med en række kommuner om at udvikle AI-værktøjet FleetOptimiser til at understøtte omlægningen af bilparken ud fra faktiske behov. Man valgte at benytte værktøjet på hjemmepleje-området og foretog her en grundig behovsanalyse baseret på kørselsmønstre ud fra GPS-data. Analysen viste, at hjemmeplejen havde en overkapacitet på 13 biler og dermed kunne nøjes med at lease 30 biler de næste fem år og stadig opretholde samme kørselsmønstre.

    Hvad er intelligent flådestyring?

    Intelligent flådestyring er AI-baseret analyseværktøj, der ud fra GPS-kørselsdata er i stand til at anvise forslag til en optimeret bilpark – med tilhørende optimeret anvendelse. Løsningen kan også simulere kørte ruter (med fossilbiler) med nye køretøjer (cykler og elbiler) og vise den mulige CO2- reduktion. Ud fra en givet ønsket økonomisk besparelse eller en given CO2-reduktion, kan der beregnes forslag til ny flådesammensætning og evt. krav til kommende kørselsmønstre.

    Gevinster ved projektet

    Aarhus kommune forventer at tiltaget reducerer 49,4 tons co2, som kommer fra de 13 biler, der ikke blev indkøbt en 5-årig periode. Ligeledes opnås en økonomisk besparelse på omkring 3. mio. kroner ved at lease færre biler end der tidligere var kalkuleret med.

    Ud over at identificere overkapacitet i bilparker kan løsningen også estimere det rigtige mix i brugen af cykler, elbiler og fossilbiler og dermed sikre optimal udnyttelse. Løsningen kan ligeledes anvendes til at komme med forslag til ændret bilflåde og brugsmønster af biler og cykler ud fra et ønsker om en given økonomisk besparelse eller CO2-reduktion. Desuden giver løsningen mulighed for at estimere gevinster ved deling af bilflåde på tværs af organisatoriske enheder.

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023