I Aarhus kommune er der et samlet afløbssystem bestående af ca. 2.800 km regn- og spildevandsledninger. Der investeres årligt ca. 140 mio. kr. i disse systemer, hvilket ønskes brugt bedst muligt til gavn for vandmiljø og borgerservice. Prioritering af de mange renoverings-, sanerings- og klimatilpasningsbehov fortages i dag primært på baggrund af informationer om ledningsnettet og matematiske modeller. Realtidsobservationer, som beskriver, hvordan systemerne fungerer i praksis, er et værdifuldt supplement til prioriteringerne.  

Smarte IoT-sensorer

Kombinationen af smarte IoT-sensorer (pt. 250 stk.), der måler gennemstrømningen af vand, i regn- og spildevandssystemerne, vejrdata, struktureret databehandling og analyseplatform giver grundlag for at øge investeringseffektiviteten i den vitale og fælles vandinfrastruktur. De kontinuerlige observationsdata fra netværket af sensorer og de automatiske analyser giver unikke indsigter i systemernes reelle udnyttelsesgrader. På denne måde opbygges et reelt og mere retvisende beslutningsgrundlag til prioritering af de mange behov, så der opnås mest klimasikring, renovering og sanering for pengene.

Gevinsterne ved at bruge IoT-observationsdata er, at det giver et langt bedre prioriteringsgrundlag end tidligere. Det hjælper med at identificere, hvor investeringer skal prioriteres for at få mest mulig effekt, og hvordan disse prioriterede indsatser skal designes. Et eksempel på anvendelse er, at man i forbindelse med centralisering af renseanlæg og oprettelse af nye pumpestationer brugte IoT-sensorer i regn- og spildevandssystemerne til at opspore store mængder af uvedkommende vand i systemerne, som pumpestationerne ellers skulle håndtere. Gennem målrettet anvendelse af IoT-data blev det identificeret, hvilke områder det uvedkommende vand kom fra. På den måde kunne der laves målrettede indsatser for at nedbringe de uvedkommende vandmængder betragteligt fra disse områder. Det har betydet, at den nye pumpestation kan dimensioneres på et mere kvalificeret grundlag, og med en mindre kapacitet, med stor besparelse til følge.

Reduktioner og gevinster 

  1. Færre aflastninger til vandmiljøet og potentiale for bedre udnyttelse af systemkapacitet og ressourcer i spildevandet
  2. Mere optimeret vandhåndtering, og dermed mindre CO2-udledning ved etablering og drift af nye/større anlæg
  3. Reduceret risiko for fejlinvesteringer

Helt konkret øger tiltaget effekten af investeringerne inden for klimatilpasning, renovering og sanering af det samlede spildevandssystem omkring 10 – 20 %. I samme ombæring øges værdien af investeringerne for mellem 14 – 28 mio. kr. pr. år. Yderligere giver denne nye klimateknologi bedre datagrundlag i vandløbshåndteringen og udløbstilladelser samt mulighed for at effektivisere indsatsen inden for vandforsyningsområdet ved fx identifikation af utætheder, brud og nedsat kapacitetsydelse